Treat Esbjerg

Leah Lynggaard

Clairvoyant Rådgiver

Coach

Healer

Clairvoyant Rådgiver

Om mig

Jeg hedder Leah Lynggaard. Jeg har 2 voksne børn og 2 børnebørn. Jeg bor i skønne natur omgivelser til skov og strand ved Øresund i Nordsjælland. Da jeg lader op i naturen er det vigtigt for mig at bo tæt på vand og skov. Jeg kommer jævnligt til Esbjerg pga. klienter, familie og venner.

Jeg har i mere end 22 år arbejdet professionelt med clairvoyance og mine klienter kommer fra hele DK og udlandet.

Under en clairvoyant rådgivning benytter jeg mine evner til at se og føle, hvad dine åndelige vejledere har af budskaber til dig. Dine vejledere følger dig konstant og ved præcis, hvilken hjælp du har brug for netop nu. Derfor er clairvoyant rådgivning en helt enestående hjælp til selvhjælp, hvad enten det gælder personlige relationer, helbred eller erhverv.

Jeg kan hjælpe dig med at få det mest optimale ud af dit liv, som det er lige nu og jeg kan give dig svar på de fleste af dine spørgsmål.

Der kan også komme budskaber, som man stiller spørgsmålstegn ved eller undre sig over, om de nu også kan være rigtige. Det er meget forståeligt, hvis den enkelte har svært ved at rumme et budskab, som ligger ud i fremtiden. Jeg kan jo ikke bevise, at det vil ske.

Mine klienter bruger clairvoyance til mange forskellige ting. Nogle bruger det til at få inspiration til et nyt job, til at genfinde energien og livsglæden, mens andre bruger det som en slags overblik over deres liv – lige nu og fremadrettet. Du kan med andre ord få masser ud af clairvoyance selv om du ikke nødvendigvis står i en svær situation. Du får aldrig mere at vide end du kan rumme.

De fleste vil gerne vide noget om parforhold, børn, job, økonomi, deres virksomhed, selvudvikling og boligforhold og alle råd afhænger af hvor du er i dit liv lige nu. En session kan foregå her på klinikken, telefonisk eller online. Alle måder er lige gode for dig som klient.

Clairvoyant Rådgivning er derfor en hjælp til selvhjælp. Samtidig til at få af- eller bekræftet et spørgsmål, en situation eller andet som I i jeres underbevidsthed godt kender svaret på, men lige har brug for at få sat ord på.

Min opgave er at løfte dig med kærlighed! Jeg glæder mig derfor til at møde dig!

Jeg tilbyder..
•    1:1 Sessions
•    Par sessions
•    Børn (ifølge med en voksen)
•    Telefonclairvoyancer
•    Online sessions

Min baggrund:

Jeg har altid arbejdet med mennesker, men var i mit tidlige arbejdsliv ikke klar over at jeg healede og rådgav folk fra hjertet (intuitionen). Hvilket kom naturligt.

Jeg er uddannet i salgsbranchen, dekoratør, dykkerinstruktør, clairvoyant rådgiver (skulle lære at lukke af), healer, konfliktløser & mægler. Jeg har i mange år arbejdet som Office Manager og med events.

 

For at bestille en tid kan du kontakte mig på:

Mobil: +45 25 36 20 34

Email: kontakt@leahs.dk

 

Se mere på  www.leahs.dk